EN ANDERLEDES IT-VIRKSOMHED

Frihed under ansvar

_____

I Wizdom ønsker vi, at være en anderledes IT-virksomhed. Med fokus på udvikling i arbejdet og frihed under ansvar, møder vi hver dag på arbejde for at skabe verdens bedste intranet. I Wizdom har vi fokus på, at du har et udfordrende job, hvor du selv kan præge din faglige udvikling. Vi har en lav organisationsstruktur, hvor der er korte beslutningsgange. Sammen med vores status som produkthus betyder dette, at dine gode ideer hurtigt kan føres ud i livet.

Vores arbejdstilgang er frihed under ansvar. Du vil arbejde sammen med gode kollegaer, der har et stærkt sammenhold. Vi kan tilbyde fleksible arbejdstider, samt et spændende produkt i en vækstende virksomhed. Vi er nemlig, hvor verdenen er!

Vores sociale identitet

_____

Wizdom er fyldt med innovative nørder og der er er plads til, at dyrke sine interesser. På vores kontorer er der plads til at flyve med droner, diskutere hardware, spille en omgang bordfodbold eller deltage i de tilbagevendende Marvel-biografture. Herudover er der ofte mindre sociale arrangementer arrangeret af medarbejderne selv. I maj 2017 repræsenterede en modig skare virksomheden ved Lillebælt Halvmaraton. Ligeledes har vi flere sociale arrangementer flere gange årligt på tværs af landet som fx sommerfest og julefrokost.

Endeligt drager vi ofte på en samlet firmatur. Vi har bl.a. besøgt Toscana, Sankt Petersborg og Dublin.

“Jeg har arbejdet her 5 år og jeg bliver udfordret hver dag. Webtop er i konstant udvikling og opgaverne skifter hele tiden, så jeg keder mig ikke. Dertil kommer gode kollegaer og et godt fællesskab.”

Stefan

SharePoint udvikler

“Vi griner meget og kan altid nørde lidt Games of Thrones, Tour de France og grafikkort.”

Ivalo

Projektkoordinator

Top