Wizdom-kursus – Add-In

Afholdes d. 4. maj hos Webtop i Herlev. Kurset i Vejle er desværre blevet aflyst.

_____

Vil du styrke din viden om Wizdom og SharePoint og opnå et solidt kendskab til din intranetplatform? Så tag din PC med under armen og kom med til en lærerig kursusdag om Wizdom. Vi gennemgår grundlæggende områder af SharePoint og Wizdom, og du vil blive fortrolig med værktøjer, som du skal bruge i din hverdag.

Kurset er både for dig, der har Wizdom som add-in (På SharePoint Online (Office 365) eller SharePoint 2016.) Hvis du har SharePoint 2013 og SharePoint 2010, se i stedet dette kursus.

Hvad kan du efter kurset?

Efter kurset vil du kunne arbejde med SharePoint og Wizdoms standardfunktionalitet på højt niveau. Du vil kunne lave flotte visuelle nyheder, tilmeldinger med webforme, interessante indholdssider, bedre oversigt over biblioteker og meget mere.

Sidst på kursusdagen vil vi også gennemgå mere avancerede emner såsom ændring af menu struktur og styring af den grundlæggende opsætning af Wizdom og SharePoint.

Målet er, at du kan tage flere funktioner i brug og udnytte platformen optimalt – og dermed skabe mere værdi for organisationen og bedre oplevelser for brugerne. Endvidere vil du kunne vejlede og deltage i planlægningen af, hvordan SharePoint og Wizdom anvendes i organisationen.

Beskrivelse af kursusforløbet:

Dagen vil veksle mellem fælles gennemgang og hands on øvelser. Øvelserne udføres på vores uddannelsesmiljø eller på dit eget miljø, hvis du ønsker det. Vi når rundt om emner inden for SharePoint og Wizdoms funktionalitet samt SharePoint og Wizdom som CMS.

Vi dækker følgende områder:

  • Overblik over SharePoint.
  • Nyhedssystem (korte nyheder).
    • Oprette nyheder.
    • Administrere kanaler.
  • Redigering af websider.
  • Introduktion til navigation.
  • Oprettelse af websider og brug af navigation.
  • Forskellen på websteder og websider.
  • Oprette, uploade mv. af dokumenter.
    • Forskellen på lister og biblioteker.
    • Eksempel på en liste (diskussionsfora).
    • Eksempel på et bibliotek.
  • Nyhedssystem (interne nyheder).
  • Opsætning og brug af webdele.
  • Designe og administere rettighedsstrukturer for grupper og brugere.
  • Planlægge og opbygge strukturer og metadata.
  • SharePoint konfiguration.
  • Wizdom konfiguration.

Praktisk information

For at du kan deltage aktivt i hands on øvelser, kræver det, at du selv medbringer en laptop. Har du ikke mulighed for det, så lad os vide det. Så kan vi stille en til rådighed.

Vi afholder kurset d. 4. maj 2017 i Herlev. Kurserne bliver afholdt hvert halve år.

Kurset starter med morgenmad kl. 9.00 og vi slutter omrking kl. 15.00. Der vil være kaffe og frokost undervejs.

Prisen for at deltage i kurset er 2500 DKK ex. Moms. Læs vores kursusbetingelser her.

Tilmeld dig

Top